søndag den 30. juni 2013

Rokoko-taske

Endnu en lille taske er klar til markedet om 3 uger.

fredag den 21. juni 2013

Taske-hus - eller - Hus-Taske

Sjove små huse dukker op på nettet i øjeblikket i mange forskellige former. Som pude, betræk til symaskine, og nu som en lille taske. - Jeg har moret med mig at sy denne. - Inspirationen er hentet hos Santo de Casa Atelié på Facebook. En brasiliansk butik i Porto Alegre. - Det syntes jeg også var morsomt, da jeg fandt ud af det. Det er jo der, vi har været 2 gange. Har dog ikke besøgt butikken, men det er da lige før, den er en rejse værd.

mandag den 17. juni 2013

Stramaj-clutch

Tiden går så hurtigt. Det er jo allerede i weekenden 19, 20., og 21. juli, der er Kunsthåndværkermarked i Maritimt Center. - Har færdiggjort endnu en lille taske med henblik på markedet. - Skal gerne nå nogle flere ting, men det er jo også sommer, og der er mange ting, der skal passes.
Læs om markedet på: http://kunsthåndværksvendborg.dk - eller følg med på Facebook, Kunsthåndværkermarked i Svendborg. Her bliver alle deltagerne præsenteret. - Og gå gerne ind på Facebook og sig "synes om" siden, og del den med dine venner.

onsdag den 12. juni 2013

Sy-kursus



 
Produktionen her i sy-værelset har ligget lidt stille et stykke tid. - I dag lykkedes det så at få syet 2 covers til smartphone. - Men jeg har jo også været på kursus hos Mette: http://Frejvald.blogspot.dk i Odense, hvor jeg har syet den grå kjole. - Der er en ting mere undervejs, men der mangler lige lidt kanter, før den kan vises frem.
 

tirsdag den 11. juni 2013

Klar til loppemarked




Så er der ved at blive gjort klar til loppemarked på lørdag. Det er på Tankefuldvej i Svendborg, det går løs fra kl. 11.- Vidste ikke, at der lå så meget garn i div. poser. Og stofstykker, som jeg nok ikke får gjort noget ved, men som er fine til tasker, puder eller andet.