mandag den 18. marts 2013

Putte-tæppe-blok

På håndarbejdsmessen i Middelfart i weekenden fik jeg hilst på Hanne Schrøder, der har bloggene: www.syenlap.dk, og www.puttetaepper.dk. Jeg roste hende for hendes store flid. Det er utroligt, hvad Hanne kan overkomme. Læs selv på hendes to hjemmesider - ja faktisk tre, for hun har jo også www.kludekoner.dk.
Nå, jeg købte årets blok til puttetæpper. Har i eftermiddag brudt min hjerne med, hvordan jeg skulle få skåret og syet den strimmel, der er skåret på skrå. Der er ikke syvejledning med, skal lige forstås. - Fik syet en blok men den holder ikke helt målene. Skal måle 26, og måler 25. Det er jeg ikke helt tilfreds med, men jeg mener at have gennemskuet hvorfor. Det er noget med at jeg har brugt 1/4"" trykfoden, men har lagt 1,5 cm sømrum til, så bliver der lige et par mm hver gang, og sammenlagt bliver det altså til 1 cm. I morgen prøver jeg igen med 1 cm sømrum. så tror jeg ikke, det går galt. - Jeg har en plan med at gøre det. Jeg vil have patchworkdamerne i Egense Husflid til at sy til et tæppe, men det ved de ikke endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar