mandag den 18. februar 2013

Pude med valmue

Helle har selv broderet valmuen. - Jeg har syet puden. Inspirationen er hentet hos: www.gittea.dk.

onsdag den 13. februar 2013

Tablet-pung

Dette kunne seminole-borten fra patchworkkurset så bruges til. - En pung/cover til en Tablet-maskine.

søndag den 10. februar 2013

Frederik 10 år



Her ankommer Frederik til sin fødselsdagsfest. Det var virkelig "surprise". Louise og mor havde arrangeret. Tophemmeligt. Det var en fin fødselsdagsfest.
Posted by Picasa

Pulsvarmere

Pulsvarmere til to par tynde pigearme. Neglelakken er i anledning af lillebroderens 10 års fødselsdag, der blev fejret.

søndag den 3. februar 2013

Patchwork-weekend

Weekenden er tilbragt på Juulgården på patchworkkursus. 16 deltagere, og en altid veloplagt underviser. - Jeg havde lyst til at prøve seminole-teknik. Det var sjovt. En sød bort med hjerter kan bruges i flere forskellige sammenhænge. - Og i mit lange patchwork-liv har jeg altid undgået spidser. De ser besværlige ud. - Men det lykkedes at få lavet et stykke, hvor alle spidserne passer sammen, og hvor jeg kunne skære et stykke ud af, der kunne blive til denne lille pung. - Det ser ikke ud af meget på en hel weekend, men ting tager tid. - Se andre arbejder på de andre kursister på Facebook, Egense Husflid.



torsdag den 31. januar 2013

Harmonika-taske

I 80-erne var denne model meget populær på Tekstilværkstedet i Svendborg. Jeg fik også prøvet modellen og har stadig en gammel taske, som jeg lavede dengang. Fik lyst til at "genopdage" modellen, og ud fra hukommelsen, og et par øve-modeller, ser den nu sådan ud. - Det bliver ikke den sidste. Det er en rigtig god og anvendelig lille taske.



 

søndag den 27. januar 2013

Mere zig zag patchwork

Her er et lille tæppe mere med zig zag patchwork.
Det er jo ikke en teknik, jeg lige har opfundet. Der er mange, der har syet lignende zig zag striber igennem tiden. - Jeg har syet på følgende måde:
Af 5 forskellige mønstrede  stoffer skæres hver 5 kvadrater 15 x 15 cm.
Af neutralt stof (her er brugt en gammel damaskdug) skæres 25 kvadrater 15 x 15 cm.
Et kvadrat af mønsterstof lægges ret mod ret på damask. Sy med 0,6 cm sømrum, hele vejen rundt. Jeg syr helt ud til kanten, løfter lige stoffet ud af trykfoden ved hjørnet, drejer, og syr igen helt ude fra kanten.
Skær efter linialen, diagonalt fra hjørne til hjørne, to gange. - Så har man 4 blokke. Stryg sømrum til det mønstrede stof.
Jeg har fleece på bagsiden. Har quiltet på maskine i zig zag mønster. Lukkekant 6 cm bred.
Giver færdigt tæppe 85 x 85 cm.