søndag den 28. december 2014

Moderne sekskanter - modern hexagons


Så har jeg leget med de moderne sekskanter - modern hexagons. Efter inspiration fra http://allmomasquilt.blogspot.dk.
Det er en sjov teknik, men man skal holde tungen lige i munden. - Jeg skal prøve nogle flere.

tirsdag den 23. december 2014

Divided basket

En lille syet kurv - divided basket - mønster købt på nettet, og det søde garderstof er japansk, men købt i Århus hos Stof og Stuff. - Der skal nok blive produceret lidt flere af dem. Den er ganske sjov.

mandag den 17. november 2014

Brødkurv med tulipan


Har begået en brødkurv mere med stamps. Denne gang en tulipan. - Er nu så småt ved at være klar til julebazaren i Egense Husflid på søndag d. 23. nov. på Juulgården.

lørdag den 1. november 2014

Brødkurv med stamp


På kursus sidste weekend med Frida Hesselberg genoptog vi at sy stamps. Det er vel snart 25 år siden, der sidst blev syet efter disse mønstre. Her er et gammelt Madam Blå mønster forstørret op og brugt på en brødkurv. - 

fredag den 31. oktober 2014

Problemer med bloggen



I over 1/2 år har jeg ikke kunnet lægge billeder ind på min blog, og den har derfor stået stille. . Nu fandt jeg på at skifte til google chrome, og sørme om ikke det nu ser ud til at lykkes. - I får derfor et billede af en taske, jeg har syet for et par måneder siden. Broderiet er et af de sidste, som Dagmar syede til mig, og jeg er meget glad for det. Det er rigtig glade og flotte farver.

lørdag den 24. maj 2014

Jeg har problemer med bloggen i øjeblikket. - Jeg kan ikke uploade billeder længere. Det har varet i omkring en uge nu. - Hvis nogen læser dette, og ved noget om det, må I meget gerne kontakte mig.

lørdag den 19. april 2014

Juventus


Så blev der også lige produceret en pude med et par fodboldspillere. Billedet  havde Mikkel lagt ind i min computer til jul, med en svag antydning af, at han godt kunne tænke sig en pude med dette motiv. - Jeg fik ikke fat i navnet på den dygtige fodboldspiller, men han er noget særligt kan jeg forstå. - Puden blev afleveret i går, og der var stor glæde.

fredag den 11. april 2014

Dronning Margrethe


Så kan puden med dronning Margrethe blive vist frem. Den er nu afleveret til tidligere kollega Ingrid, der går på pension i dag.
Billedet er overført fra Internettet, til Photo fabric fra Panduro hobby, via egen printer. Det er yderst simpelt. Blot forstår jeg ikke, hvorfor papiret ikke holder A4 målene. Man er nødt til at klippe lidt af siden, og det er også lidt kortere.

mandag den 7. april 2014

Grafisk pude


Resterne fra stjerne-puden + lidt mere til bagsiden, blev brugt til denne pude. Syet i uldfilt fra Stof2000.

tirsdag den 11. marts 2014

Puttetæppe

 
Vinterens fælles-projekt i Egense Husflid. 10 damer var sammen en søndag og fik syet stjernerne. Hver medbragte sort eller gråt stof, og det gule var indkøbt og skåret på forhånd. - Jeg er glad for, at vi gjorde os umage med at sy med samme sømrum. Alle blokkene passer fint sammen. Kanten er lavet af de trekanter, der blev skåret af undervejs. Jeg har så syet sammen og monteret, og der mangler nu kun lidt med lukkekanten bagpå. Så er det klar til at blive afleveret på fredag, ved Håndarbejdsudstillingen i Middelfart, hvor Puttetæppe-gruppen har en bod. - De er ikke med på oversigten, men jeg har undersøgt, at de er i inspirationshjørnet. - Farverne på billedet er ikke helt gode. Det er mere klart i virkeligheden.

lørdag den 1. marts 2014

Stolehynde


Da vi pakkede sammen efter loppemarkedet for et par uger siden, havde Marianne www.made-4-u.dk en kurv fuld af små stofstykker, som jeg var heldig at overtage. Det er prøver fra møbelfabrikken Eilersen. - Jeg havde set en hynde hos: http://retro-mama.blogspot.dk.
Har nu skåret  i alt 48 ligesidede trekanter, som skal blive  til to hynder til køkkenstolene. - Skal lige have fundet noget at putte indeni og bagpå, men det løser sig.

søndag den 23. februar 2014

Stjernepude

 
Stjernepude. Syet i uldfilt fra Stof2000. Det er ikke let at skelne farverne på dette billede, men det er sort, rød og pink. Mønsteret har jeg selv kreeret, kraftigt inspireret af puderne fra: www.placedebleu.dk.- Jeg er meget imponeret af de ting, der bliver fremstillet i dette projekt, og at projektet i det hele taget.

tirsdag den 11. februar 2014

Strimmeltæppe

Strimmeltæppe. Alle mulige umage og skæve rester, skåret på Accuquiltemaskinen med den skabelon, der skærer 3 strimler i forskellig bredde. Det gav til 16 blokke, syet på A4 papir, 20x20 cm.
Tæppet er afleveret, sammen med et par andre, i Mødrerådgivningens butik i Svendborg. Så bliver der forhåbentlig glæde både til den, der køber det, og til det gode formål.

onsdag den 5. februar 2014

Krea-Loppemarked

Søndag d. 16. februar er der loppemarked på Juulgården. - 9 af de aktive medlemmer i Egense Husflid har meldt sig. - Der kan sælges alle mulige ting og sager, som man har i overskud. - Stoffer til beklædning og patchwork, garn, gamle broderier, perler, knapper, materialer til smykker og filt, og alt muligt. Efter forlydende kommer der også et par væve, og der dukker nok mere op, efterhånden som vi kommer ned i bunkerne. - Her er et lille udvalg af de broderier, som jeg nok ikke selv får gang i, og som nu kommer videre. - Håber, der er nogen, der kan bruge noget af det.
Det er fra 10-15.

fredag den 17. januar 2014

Nye projekter

Symaskinen har haft en pause her i forbindelse med jul og nytår. Men, nu skal der til at ske noget igen, og der er flere nye projekter undervejs. - På søndag kommer 10 sy-glade damer på Juulgården. Vi skal sy den store stjerne. Det skal så blive til et puttetæppe sidenhen.

I weekenden 1.-2. februar er der patchworkkursus. Det er som sædvanlig Frida, der er underviser. Hun er ikke meget for nymodens linealer, men jeg vover pelsen. Har købt en lineal til runde former, og vil forsøge med et tæppe fra den nye bog fra Speich, Sy mere Patchwork. Har lavet en prøvesyning, og den forløb fint.