onsdag den 31. oktober 2012

Orange korsstingsstjerner, på fint hør, fra en gammel bakkeserviet. Nu en lille gå-i-byen taske, eller en clutch, som det vist hedder i vore dage.

tirsdag den 30. oktober 2012

Temaet i Pop Up Shop er "skrap orange". - Det er jo ikke lige den farve, der er mest af i mine kasser, men på weekendens patchworkkursus faldt jeg for dette stykke stof. En lille pung - i en lidt pudsig facon, men det skal heller ikke være ens det hele.

mandag den 29. oktober 2012

På Weekendens patchwork-kursus var en af teknikkerne "Flyvende gæs". - Den har jeg prøver at sy i Liberty-stoffer og lavet til en toiletpung. - De to brødkurve er syet efter en ny norsk bog, "Blått", der er udkommet her i efteråret. En fin bog.

lørdag den 27. oktober 2012



Et par ting fra gemmerne, der også kommer med til butikken i Odense.

onsdag den 24. oktober 2012


Så sker der igen noget spændende. Er inviteret til at være med i Pop Up Shop i Odense, der starter d. 15. november. - Så skal der jo sys lidt nyt, selv om der allerede er et godt lager.
Se nærmere om butikken på: Facebook, Pop Up Shop, Odense. http://www.facebook.com/#!/events/435860419810724/?fref=ts

søndag den 21. oktober 2012

Frederiks tæppe.
Da Frederik var 2 år, var han meget optaget af Noahs ark. Jeg besluttede at sy et tæppe til ham. Købte bogen "A Quilters Ark" af Margaret Rolfe, og gik i gang. - Af en eller anden grund, er tæppet altid havnet nederst i bunken. Jeg ved ikke hvorfor. Det har været noget af et pillearbejde med alle de små dele. - Men nu er det færdigt. Projektet er ændret fra vægtæppe til brugstæppe. Jeg har syet stykket på en færdig fleece-plaid, så han kan bruge det som senge, eller puttetæppe. Nu glæder jeg mig til at give ham det om et par uger, når han kommer hjem til os. Og - sig det ikke til nogen - men han fylder snart 10, så det har været længe undervejs.

Så blev strik-huen, Model Signe færdig. - Det er dukke Karen, der er fotomodel. Hun laver ikke så meget vrøvl, og der var ikke andre i nærheden.
Modellen er fra: www.filcolana.dk - her strikket i garn fra Netto.